Det er med stor glæde, at vi byder Annette Kongsted Valsted velkommen tilbage hos Bricks som Head of Office.
Annette er et kendt ansigt i huset. Hun var en central del af Bricks fra 2015 til 2021 som administrationschef, og vi er både stolte af og glade for, at hun nu vender tilbage. Annette er ikke den eneste tidligere kollega, der er vendt tilbage til Bricks. Det gør os stolte, at det, vi bygger sammen, giver lyst til at vende tilbage.
I sin nye rolle får Annette det overordnede ansvar for kontorets daglige drift og trivsel. Hun bliver en vigtig sparringspartner for både ledelsen og kollegerne og kommer til at spille en central rolle i alt fra HR og onboarding til koordinering, markedsføring og samarbejde med vores samarbejdspartnere og kunder. Kort sagt: Annette er med til at få det hele til at hænge sammen.
Vi ser frem til igen at få glæde af hendes skarpe sans for detaljen og evne til at få tingene til at ske! Vi er sikre på, at både nye og gamle kolleger vil sætte stor pris på, at Annette igen er en del af holdet.